Kammerat Napoleon, del 2

Vi sidder fast i en tidslomme. Det er fortsat onsdag i vores verden. Nutidslea er på ferie i det sydtyske (send flere penge) og Nutidslotte sidder med syv stive fingre i et og samme røvhul et sted i København (send mere KY Jelly).

Nok om det.

Mennesket forsøger at vælte dyrene af tronen. Det går ikke helt efter planen, thi Snowball har  læst op på Julius Caesar. Dyrerne sejrer, Gamle Major bliver gravet op og hans kranie bliver udstillet ligesom Lenins døde krop.

Ellers slås Napoleon og Snowball om magten på Dyrenes gård gennem samtlige kapitler. Der pisses bogstaveligt talt om kamp om en mølle (ikke den fynske version).

Napoleons karakter har udviklet sig i en lidt uheldig retning. Han er kort sagt et magtliderligt røvhul ligesom Stalin. Han indfører sin egen version af KGB: De 9 hvalpe, som blev bortadopteret i episode 1,  er blevet opdraget til at være hans personlige vagtværn.

Snowball er noget mere sympatisk og vinder derfor de andre dyrs loyalitet.

Det bliver Napoleon lidt småvrippen over. Han fordriver Snowball fra gården med sine KGB-hunde, lidt ligesom Leo Trotskij, der blev sendt i eksil i Mexico (indtil han blev snigmyrdet af kommunisterne). Herefter sparkes diktaturet for alvor i gang. Good times.

Vi introduceres for naboerne:
Pilkington er nabobonde på gården Foxwood. Han er en bitter mand og ikke just på talefod med den tredje nabo. Han er et billede på de kapitalistiske lande, England og USA.


Mr. Frederick er nabobonde på gården Pinchfield. Han er en skiderik af rang og baseret på Adolf Hitler.

Kan også findes på SoundCloud: Klikky her

Og iTunes: Klikky her.

Der er lukket for kommentarer.

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑

%d bloggers like this: