Vi er trådt ombord i Clarissa Dalloways tankestrøm: Hendes, vennernes, naboens og mange andres… For Virginia Woolf er netop kendt for at skrive i den stil, der hedder “stream of consciousness”, og det er ikke umiddelbart noget for os. Endnu. Lotte forsøgte at trække i håndbremsen, Lea ville ikke høre tale om det.
På de første 25 sider løber vi op og ned af Bond Street på jagt efter den perfekte party buket, mens bilene prutter forbi med kendisser, fuglene taler og flyene skriver “karameller” på den blå himmel over St. James Park, midt i London.
Hvis du synes, at det lyder underligt, så vent til Lotte fortæller om sine drømme og mareridt. For Virginia Woolfs temaer er ofte psykisk sygdom, og Lea og Lotte åbner op i dette afsnit og deler deres psykiske og fysiske lidelser. For sammen får vi afstigmatiseret det lort og læst noget god litteratur.
https://soundcloud.com/leaoglotte/mrs-dalloway-afsnit-1