Lucys breve går på omgang blandt kostskolens ledelse og hun beslutter sig for at begrave dem i nonnens sprække. Bedst som hun står elbow deep i sprækken, med sit olierede silke, dukker nonnen op og puller en meget lidt underholdende mimeoptræden.
Vi hører om rosenkål og deres iboende dæmoner. Et sløjt afsnit, som altid.
Lea og Lotte 